Sunshine, Freedom and a Little Flower


Tredje november 2020 åbnede Det Danske Kulturinstitut i Beijing udstillingen, ”Sunshine, Freedom and a Little Flower”. Udstillingen var tilrettelagt af Odense Bys Museer og var dels en præsentation af Kengo Kumas design af det ny H.C. Andersens Hus, dels af de andersenske værdier som har været centrale i visionsarbejdet omkring det ny museum.

Arkitekturudstillinger har det særlige problem, at de næsten altid blot bliver til billeder af en oplevelse frem for en oplevelse i sig selv. For det, de fortæller om, er jo andetsteds. Dette var også særlig udfordring i forhold til det ny museum, da Kengo Kumas design ikke så meget handler om arkitekturen som visuel monumentalitet, men snarere om arkitekturen som en serie af rumligheder, der gør noget ved den besøgende. På samme vis bliver de andersenske værdier og så flade og banale, hvis de ikke iscenesættes som oplevelser frem for blot som gengivelser.

I stedet for blot at vise billeder fra Odense og byggepladsen skabte vi derfor i stedet en serie af relationer, der i fællesskab kredser om mødet med et andet sted. Konkret iscenesatte vi det som en række store kasser, der med små glughuller lod dig kigge ind i en anden verden og hver især tilbød sit unikke perspektiv. Tilgangen blev valgt fordi det er netop sådan både Kengo Kumas byggeri og H.C. Andersens eventyrlige univers fungerer: De skaber hele tiden nye møder med og nye perspektiver på den virkelighed, du allerede befinder dig i og tror du kender. Det velkendte bliver genfortryllet og maner til forundring og en oplevelse af dybden og rigdommen, der er rundt omkring os. På den vis handler både H.C. Andersens eventyrunivers og Kengo Kumas arkitektur om relationer og møder. Det er kunst der sætter os i forbindelse med noget uden for os selv.

I udstillingen iscenesatte vi således både Andersens værdier og tænkningen i Kengo Kumas arkitektur igennem sådanne relationer. F.eks. som en fortælling om hvordan Andersen som barn drømte, at en kinesisk prins ville grave sig igennem til Odense og tage ham med sig ned igennem hullet til den anden side, blev understøttet af et kig ned i et hul til Odense og den himmel under hvilken Andersen drømte og fantaserede. Eller en præsentation af det ny museum i form af en smuk model ledsaget af 4 forskellige stemmer placeret nord, syd, øst og vest rundt om modellen, og som på skift hver giver sit perspektiv på arkitekturen og dermed også opfordrer gæsterne til at bevæge sig rundt om den og betragte den fra forskellige vinkler.  Eller et kig ind til en simpel gåseurt, som i al sin simpelhed alligevel overstråler det minimalistiske bauhausbyggeri og udstillingsdesign, der omkredser den. Og ved den: et lille papirklip gæsterne kan tage med hjem og plante og vande, hvorved en ny blomst vil skyde frem.

 

Koncept: Henrik Lübker
Tekst: Henrik Lübker
Kurateret i samarbejde med Niels Bjørn Friis og Det Danske Kulturinstitut i Beijing

 

 

Share