De tusind gåders sted

Kathrine Ærtebjerg fik sin første store retrospektive udstilling, De tusind gåders sted, på Kunstmuseum Brandts, og jeg blev sat til at lægge et Andersen-spor ned igennem den, at parre citater fra Andersen med hendes malerier. Både hun og Andersen regnes for fantastikkens kunstnere, så den oplagte løsning var at matche citat og maleri én til én. Men netop dét ville dræbe dem begge.

En direkte spejling ville flade begge kunstnere ud til deres mest overfladiske træk og få gæsten til at lede efter de nemmeste forbindelser. I stedet valgte jeg de mest gådefulde, legende og dunkle Andersen-citater, jeg kunne finde. Og så, inspireret af dadaismen, slog jeg med terninger og fordelte citaterne tilfældigt.

Det virkede overraskende godt. I stedet for at insistere på ligheder skabte det spændinger mellem Andersens og Ærtebjergs verdener og åbnede et fortolkningsrum frem for at lukke det med lette svar. Jeg kalder det anarkistisk kuratering: en bevidst sabotage af den perfekte én-til-én-oversættelse, så gæstens egen tolkning og fantasi kunne træde frem. For meningen ligger ikke i værket alene, men i det, gæsten selv lægger i mellemrummet mellem billede og ord.

Det er samme grundtanke, jeg har båret med mig overalt: at friktion og tvivl er en tænkemaskine, ikke en fejl. En unøjagtig oversættelse forfalsker ikke originalen, den skærper vores blik for både den og os selv. Jeg har siden skrevet det ud som en lille poetik under titlen When Translations Disobey.