Field of Light

6. december 1867 blev H.C. Andersen hyldet som æresborger i Odense. I Mit Livs Eventyr kalder han det et af sit livs lykkeligste øjeblikke. Otteogfyrre år efter at han forlod byen for at blive berømt, havde han vundet ikke bare verden, men også sin hjemby. En klog kone havde i hans barndom spået, at byen en dag skulle oplyses i hans ære, og da fakkeloptoget samlede sig på Flakhaven, gik profetien i opfyldelse. Andersens blik for en god historie fornægtede sig ikke.

Præcis 150 år senere, 6. december 2017, var der god grund til at fejre både jubilæet og ham. Odense Bys Museer tog initiativ til et samarbejde mellem museet, By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen og SDU. Vi ville ikke bare gentage 1867 ned til mindste detalje, men skabe en fejring, der nikkede til fortiden og samtidig pegede ind i den levende nutid, som eventyrene stadig har del i.

Andersens særlige evne var at se det poetiske i det hverdagslige, som for alle andre tog sig gråt og goldt ud. En fejring ham værdig måtte selv forvandle hverdagens rum til poesi. Vi kontaktede den internationalt anerkendte lyskunstner Bruce Munro, hvis enorme lysinstallationer bærer en sarthed, der falder i tråd med den sårbare side af Andersens kunst. I Eventyrhaven bag Odense Domkirke plantede han det største kunstværk i Odenses historie: tusindvis af lysblomster, der tilsammen dannede et flimrende lyshav og spejlede nattehimlens stjerner. "A large whisper", kaldte Munro det selv. Det blev afsløret og tændt af Kronprins Frederik.

Inden da havde fejringen været knap så sagte. Næsten 8.000 mennesker havde samlet sig på Flakhaven til et show af den reumertvindende instruktør Steen Koerner, der forenede lokale kræfter med internationale dansere i verdensklasse i eventyret Toppen og Bolden. På rådhusets facade dukkede Andersen selv op i en stor projektion, spillet af Anton Hjejle, og tog sårbart til genmæle mod sine kritikere.

Det var et brag af en fejring, men en usædvanlig poetisk én, der hyldede sarthedens og skrøbelighedens skønhed. Den findes i Andersens eventyr og i os alle, på tværs af tid og rum. Netop derfor var der stadig grund til at fejre ham, 150 år efter.