The Regenerative Design Manifesto

København, efteråret 2024. Tre timer, en sal fuld af designere til DesignMatters, og en påstand, de færreste i branchen bryder sig om at høre: at design alt for længe har været en maskine, der glatter friktion ud, til verden ikke er andet end noget, vi kan forbruge. Manifestet begyndte som et modtræk til netop den glathed.

Branchen belønner overflade. Det færdige, det polerede, det, der ikke gør modstand. Jeg ville det modsatte. Design skal udvide vores møde med verden, ikke skrumpe det, og det kræver friktion. Ikke som forhindring, men som den eneste måde at mærke, at noget uden for os selv er virkeligt. Og jeg ville gøre det indefra, i et fagfællesskab, i stedet for at råbe ad det udefra.

Lotte Nystrup Lund og jeg holdt hver vores oplæg og satte rammen. Mark Guarraia, der leder Future User Experience hos Novo Nordisk, faciliterede dagen. Så delte vi salen op i teams, og designerne udviklede idéer i grupper. Bagefter tog jeg idéerne med hjem og arbejdede dem om til principper. Lotte kommenterede, og vi finpudsede teksten sammen. Mere end hundrede designere havde rørt ved den, før den blev til fem sætninger, man kunne stå på.

Fem principper blev tilbage. At designe som tjeneste for noget større end os selv. At designe for friktion. For indbyrdes afhængighed og fælles opblomstring. For mere end pænhed og problemløsning. Og for fortællinger, der giver plads til det mere-end-menneskelige. Under dem alle ligger den samme fordring, jeg har båret med mig i alt andet, jeg har lavet: materiel ærlighed, at arbejde med tingenes egen natur i stedet for at lade dem lade som noget, de ikke er.

Det, der blev tilbage, var en ramme lagt indefra branchen: fem principper, formet af mere end hundrede designere og bakket op af Statens Kunstfond. Manifestet slutter ikke med et facit, men med en invitation. Kuratorerne beder til sidst læseren om selv at føre principperne videre, ud i nye tanker og ny designpraksis. Friktion gjort til noget, man kan stå på.