Skår

Det var den tørreste sommer, 2018. Inde i H.C. Andersens barndomshjem, i de små stuer, stod der kopper overalt: otte hundrede stykker porcelæn i alle former og dekorationer, stablet skrøbelighed fra gulv til hylde. Tyve gæster ad gangen blev lukket ind, og jeg læste en instruktion op om, hvordan de skulle være. Fra hjørnerne kvækkede det indimellem: forbi, alting er forbi. Hver gæst valgte sig en kop, fik en kop te i hånden og gik ud i haven. Værket varede præcis så længe, som det tager at drikke den.

Bag huset ligger en have, gemt bag mure til alle sider, den have Andersen aldrig selv havde som barn. Her havde vi sat tyve stole i en rundkreds på tværs af de snoede stier, og gamle mormorlamper lyste op mellem bedene. I midten sad to operasangere, Sofie Elkjær Jensen og Morten Grove Frandsen, ved et bord og limede videre på et monstrøst værk af knust porcelæn. De sang om, at alting slutter. Og undervejs tog de gæsternes kopper, en efter en, lod dem balancere på fingerspidserne, tabte dem, samlede skårene op og limede dem ind i værket.

Det begyndte som en interesse for slutninger. Der er en sorg hos Andersen, et vilkår, som han igen og igen betoner til sidst i sine eventyr: at fortællingen slutter, at alting hører op. Jeg havde set Louise Alenius' miniatureperformances og hendes opera Silent Zone og bad hende lave et kvarter i haven. Sammen kredsede vi om slutningerne. Jeg fandt slutlinjerne frem, hun klippede dem op og satte dem sammen på kryds og tværs til et værk fuldt af slutninger, komponerede musikken og lagde stemme til som fortæller. Rammen var min, koordinaterne få og præcise. Resten var hendes.

Det, der gik tabt, var ikke tilfældigt. Man valgte sig en kop, og undervejs så man porcelæn gå i stykker i sangernes hænder og blive limet ind i noget større og mere blivende. Man kom ind som tilskuer og gik ud som en del af værket. Til sidst blev der mørkt, gæsterne fandt langsomt ud af selv at rejse sig og gå, og ved udgangen fik de et stykke papir med teksten, de lige havde hørt. En slutning at tage med hjem.