Trækfugl

Efter klokken 21 samledes folk på græsset foran det gamle H.C. Andersens Hus i Lotzes Have. Mørket var endnu ikke sort. Efterhånden som natten faldt på, forvandlede museets glasindgang sig til noget, der mindede om et barndomskalejdoskop: Andersens papirklip, remixet og sat i bevægelse, farver i alle regnbuens, motiver umulige at fastholde i flugten. Billederne spejlede sig i vandet foran museet og gled sammen til et poetisk dobbeltsyn, alt sammen med musik.

Idéen var at vise, at papirklippene kan se helt anderledes ud, hvis man bruger sin fantasi. Andersen så heller ikke ting, som de var, men brugte dem til noget andet. Tænk på Klods-Hans, hvor en flækket træsko bliver til en gryde. Vinduet blev en tærskel, og papirklippet en levende, flyvende ting.

Trækfugl varede kun ti minutter og begyndte så forfra, men de fleste blev hængende og så det igen og igen. Musikken var nyskrevet af komponisten Nicky Bendis, og videoinstallationen bag glasset, fire projektorer der tilsammen dannede billederne, var skabt af den lokale interaktionsdesigner Martin Liliendal Hansen. Det hele arrangeret af Odense Bys Museer.

Der var en stilhed over stedet som ved et mindesmærke. Folk sænkede stemmerne, tyssede på hunde, og i takt med at mørket vandt over dagen, blev farverne skarpere. En sanselig lysrejse ind i digterens klippeunivers, let og flyvende som en trækfugl.