Arkiv
Metode
Min metode er at skabe de betingelser, tingene bliver til under. Rammen er mit materiale: briefs, konkurrencer, klausuler, castings, koordinater. Værket udføres oftest af andre, af dem, der kan noget, jeg ikke kan. Min opgave er at finde det ene sted, hvor rammen skal være præcis, og så slippe alt det andet fri og beskytte det. Seks sætninger dækker det meste.
01
Præcision ét sted, frihed alle andre steder.
Enhver opgave har et punkt, hvor rammen skal være kirurgisk. I det nye H.C. Andersens Hus var det ét krav: det eventyrlige som effekt, ikke motiv. I Skår var det eventyrenes slutlinjer. Alt andet blev sat fri. At finde punktet er selve dømmekraften. Det er kuratorens opgave. Resten er tillid til at kuratoren har gjort sit job.
02
Fast over for pres, løst over for evidens.
Instrumenterne binder deltagerne, men kan ændres på et øjeblik, hvis omverdenen viser, at jeg tager fejl. Fejl dør uden begravelse, når evidens peger på at en tilgang ikke holder. Men er presset bare et ydre pres, så holdes princippet fast. Revision under evidens er metodens liv; revision under pres er dens død.
03
Kunstneren castes efter slægtskab.
Ikke den bedste i almindelighed, men den, hvis kunst allerede er i familie med opgaven. Munro for sartheden. Alenius for det sarte, der tør hacke sit eget format. Benborg for drømmen som mellemrum. Handler for ironien. Kokkene for kvinderne i eventyrene. Rammen beskytter dem bagefter mod alt det, der ikke er kunst.
04
Publikum fuldender værket ved at miste noget til det.
Koppen, der knuses og limes ind i skulpturen. Hårlokken, der klippes. Gæsten er ikke tilskuer til værket, men træder ind i det og efterlader noget. Deltagelse som tab, tab som medejerskab. Værket er det, der opstår i relationen.
05
Dyrk det, der er ved at forsvinde.
Blysatsen fik en almanak at tale igennem. Papirklippet fik projektorer. Folkemindet fik klimakrisen. Det truede medie reddes ikke ved konservering, men ved at få en opgave.
06
Verden fortsætter i gæsten.
Det meste af det, jeg har lavet, findes ikke mere. En performance skylder ingen evighed; den måles på intensitet og på, hvad gæsten bærer med sig ud. Verden fortsætter i gæsten, ikke i genstanden.